Dansk Selskab for Plantesygdomme og Skadedyr Klik her for at udskrive siden

Hvorfor foreningen?

Selskabets formål er at styrke fagligt samarbejde mellem personer, der arbejder med sygdomme og skadedyr på planter.

DSPS repræsenterer den plantepatologiske forskning, ikke blot over for offentligheden i Danmark, men også internationalt – og er i kontakt med tilsvarende foreninger i udlandet. 

 

DSPS deltaget aktivt i etableringen af og arbejdet i internationale organisationer inden for fagområdet.

Hvem kan være medlem?

Alle personer med interesse for plantesygdomme og skadedyr (videnskabelige medarbejdere, teknisk personale, studerende) kan være medlem. 

 

Hvordan bliver man medlem?

Ved at rette henvendelse til foreningen på slippen under indmeldelse.

Kontingent kr. 130,00 pr. år.

Hvorfor være medlem?  

 

Du får mulighed for at følge en række faglige foredrag i årets løb.

Der gennemføres flere årlige ekskursioner til institutioner eller firmaer af plantepatologisk interesse.

Der kan også være tale om debatmøder om aktuelle emner.

Foredragsholderne kan være både danske og udenlandske forskere.

Desuden arrangeres mere uformelle sammenkomster, hvor man mødes til udveksling af erfaringer og inspiration.

Er der andre aktiviteter?

En gang om året uddeler selskabet et mindre rejselegat. Der har været givet tilskud til studierejser og til deltagelse i kongresser, seminarer mv.

Dansk Plantepatologisk Selskab har nedsat to nomenklaturudvalg for henholdsvis skadedyr og sygdomme. Mindst en gang om året udsendes der meddelelser til medlemmerne om nye danske navne på sygdomme og skadedyr.

Dansk Selskab for Plantesygdomme og Skadedyr er medlem af:

-                      International Society of Plant Pathology, ISSP

                     European Foundation for Plant Pathology, EFPP

Informationer, nyhedsbreve mv. fra disse foreninger samt andre relevante informationer videresendes til foreningens medlemmer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Copyright 2005-2006 Fucom I/S | Webmaster | Sidst opdateret den 06. marts 2008